Dødens ventesal, fantasy og mobning

Share

Dødens Ventesal Forside

Køb bog    Køb e-bog  Køb lydbog

Dødens ventesal, fantasy, mobning

Hun står og læner sig mod det hårde, kolde gelænder. Hun har sat venstre fod på en af rækværkets krummelurer. Vinden er kold og fugtig mod huden i hendes ansigt. Hun kan mærke, at hendes øjne er hævede og røde af gråd. Et tog kommer i hendes retning nede på banelegemet, et godstog med en lang række af forskellige godsvogne. Hun hører hjulenes skærende lyde mod skinnerne, da det kører over i et andet spor. Så forsvinder toget ind under vejbroen, som hun befinder sig på.
Trafikken er aftaget. Hun gætter på, at det er spisetid. Det ville være så let, bare strække benet, svinge det højre over og lade sig falde – hurtigt overstået, vil ikke engang vare et halvt minut, sikkert kun to eller tre sekunder.
Hun løfter sig op og læner sig frem over gelænderet, der kun når hende til livet nu. Hun hører en bil dytte, idet den kører forbi hende. Hun ser ned på de hårde skinner og sveller. En bevægelse får hende til at flytte blikket, og i det blege skær fra lysene i tunnelen dernede får hun øje på en skikkelse. Hun ser ned i et pigeansigt, en pige, der er yngre end hende selv, med lyst pjusket hår. Sofie stirrer undrende, for pigens ansigt er meget mørkt og øjnene, hun ser ned i, er lysende røde. Sofie stivner på rækværket og kan ikke få øjnene væk fra pigen, der spørgende slår ud med begge arme, mens hun træder tilbage. Hendes blik er gennemborende og med et så rasende udtryk, at det næsten er hadefuldt.
Hvorfor?
Spørgsmålet dukker op ud af intet, tordner i Sofies hoved, og hun ser sig selv falde, kan mærke vinden imod sin krop, sit ansigt, inden hun rammer …


 

Christian Guldager har lavet bogomslaget.

Share