Ild & Vand 1
Da Elena føder to børn en stormfuld mørk nat, deler hendes smykke sig i to, ét til hvert barn, og en pagt besegles. Netsi er lys og glad, hvor Onam er opfyldt af mørke, farlige kræfter, og Elena har betalt en dyr pris med sine børns sjæle.
Blod, ild og vand er nogle af ingredienserne i det 4. århundredes barske og krigshærgede hverdag, hvor kun den stærkeste overlever.
På en rejse til Pannonien forliser et skib med Onam som den eneste overlevende, og en lang og farefuld kamp for at overleve begynder, med kun ulve og den vilde natur omkring sig.
Onam møder Aleda, en hunner-dreng på hans egen alder, og nu starter rejsen tilbage til familien, til den lyse Netsi og det sidste opgør. Men – først er der slag, der skal kæmpes, og mørkets magter ligger hele tiden som en sort tåge over Onams skæbne.